Slikkepindeopskrift kun med sukker, ca 20 stk

Dette her er den mest simple opskrift på slikkepinde man kan forestille sig. Til gengæld så skal de helst spises samme dag de er lavet.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 20 pinde (brug evt nogle grillpinde i træ)
  • 3 dl sukker
  • 1 dl vand
  • en rest koncentreret saft, kaffe eller andet smagsgivende

HAV OGSÅ FØLGENDE KLAR:

  • 2 stålskeer
  • stålgryde, gerne med hældetud
  • 1 kop med lunkent vand
  • bagepapir til at hælde sukkeret ud på

 

SÅDAN KOGER DU SLIKKEPINDE:

  1. Find alt det frem du skal bruge fra starten af.
  2. Læg dit bagepapir klar med pindene ved siden af
  3. I gryden kommer du sukke og vand og sætter den over blusset på medium varme. HUSK LÅG PÅ!
  4. Når massen koger holder du øje med når den begynder at skifte farve til svag gylden. (Du skal nok lige øve dig et par gange.)
  5. Sluk for varmen og flyt gryden fra blusset.
  6. Tilsæt farve og aroma til sukkermassen under omrøring.
  7. Når massen er faldet lidt ned og overfladen er klar er den klar til at blive hældt ud på bagepapiret i slikkepindeportioner.
  8. Husk at vær hurtig til at lægge pinde i.
  9. Skal dine slikkepinde pyntes med krymmel skal det gøres så snart massen er hældt op så pynt og sukkermasse smelter sammen.
  10. Vent 15-20 minutter mens slikkepindene køler af.

– velbekomme