Beskrivelse
Thin Blue Line Denmark, hele serien af slikkepinde
Thin Blue Line Denmark har til formål at støtte tilskadekomne ansatte i dansk politi, deres pårørende og efterladte. Det danske politikorps har vores dybeste respekt for det kæmpe arbejde de udfører, de passer på os allesammen, men har et ofte udsat job og kan kan ende i nogle situationer som kan være hårde at bearbejde både fysisk og psykisk efterfølgende.
Vi vil derfor gerne være med til at samle penge ind til Thin Blue Line Denmark – og du kan også hjælpe ved at købe slikkepinde. Sugar Pilots donerer 10% af alle køb som går direkte til Thin Blue Line Denmarks arbejde.
Her kan du købe hele serien på én gang, dvs to æske med hver tre slikkepinde i, og én single slikkepind med teksten STOP POLITI på.
Kaffeslikkepinde, 3 stk i æske:
- Citronmåne med motorcykel: Citronmånen er en klassiker blandt betjentene herhjemme, så smagen har vi fortolket over i en slikkepind.
- Sammen er vi stærkere: Thin Blue Line Denmarks motto er skrevet ind i denne slikkepinde, der smager af kakao
- Guldstjerne: Guldstjernerne er en del af uniformen hos politiet, så den skal vi også have med. Slikkepinden smager af kaffe og karamel
Slikkepinde, 3 stk i æske:
- Blå slikkepind med politibil: Smager af friske blåbær med et twist af lime
- STOP POLITI: Rød slikkepind med smag af jordbær og fløde
- Sammen er vi stærkere: En hvid slikkepind med Thin Blue Line Denmarks s motto med smag af hyldeblomst
STOP POLITIET: Da vi fik grønt lys til at lave denne slikkepind dansede vi rundt i sukkerkøkkenet! Det er sjovt at lave en “ægte” slikkepind som slikkepind og endda med politiets tilladelse.
Denne store røde slikkepind skal nok skabe en masse sjov og smil på læben hos de fleste – ung som gammel – og så smager den herligt af solmodne jordbær med fløde
Læs meget mere om Thin Blue Line Denmark her:
Opbevar slikkepindene tørt og køligt og spis dem indenfor et par uger efter du har åbnet posen.
Slikkepindene er kogt på økologisk sukker, glukose, naturlige farver og aromaer.
VENLIGST BEMÆRK: Vi sender ordre to gange om ugen, skriv gerne i kommentarfeltet hvis de skal bruges som gave til en bestemt dato.