Slikkepindeopskrift med flydende glukose, ca 20 stk

Så snart du føler dig tryg ved at lave slikkepinde med druesukker, så hop over og erstat druesukkeret med flydende glukose. Den flydende glukose gør slikkepindene meget mindre følsolle overfor fugt, til gengæld skal du arbejde hurtigt da denne masse hurtigt køler ned.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 20 pinde
  • 20 små plastposer
  • 2 dl sukker
  • 1 dl flydende glukose
  • 1 dl vand
  • 2-4 dråber farve (alt efter hvor mørk du ønsker farven)
  • 6 ml aroma

HAV OGSÅ FØLGENDE KLAR:

  • 2 stålskeer
  • stålgryde, gerne med hældetud
  • 1 kop med lunkent vand
  • sukkertermometer
  • støbeforme
  • eventuelt bagepapir hvis du har mere masse end der kan være i støbeformene
  • tape

 

SÅDAN KOGER DU SLIKKEPINDE:

  1. Find alt det frem du skal bruge fra starten af.
  2. Hav støbeforme klar med pindene sat i
  3. I gryden kommer du sukker, flydende glukose og vand og sætter den over blusset på medium varme. HUSK LÅG PÅ!
  4. Når massen koger sætter du sukkertermometret i, læg låget halvt på.
  5. Massen er klar når temperaturen når 150°. Sluk for varmen og flyt gryden fra blusset.
  6. Læg dit sukkertermometer i lunkent vand
  7. Tilsæt farve og aroma til sukkermassen under omrøring.
  8. Når massen er faldet lidt ned og overfladen er klar er den klar til at blive hældt op i støbeformene.
  9. Har du ekstra masse til overs kan du hælden den ud på nogle bagepapir i passende portioner og hurtigt lægge pinde i.
  10. Skal dine slikkepinde pyntes med krymmel skal det gøres så snart massen er hældt op så pynt og sukkermasse smelter sammen.
  11. Vent 15-20 minutter mens slikkepindene køler af.
  12. Pak hver slikkepind ind i hver sin pose og luk med et stykke tape.

– velbekomme